top of page
Loeven-og-hesten-FOF.jpeg

Vandringer

Jeg holder vandringer om kunst og arkitektur i blandt andet København, Aarhus, Odense og Aalborg.

KUNSTVANDRINGER

Hvad er egentlig formålet med at vise kunst på gader, pladser og i parker? Hvem bestemmer, hvordan vores offentlige rum skal udsmykkes? Hvordan udvælges de værker, vi uundgåeligt møder på vores vej rundt i byen? Og hvem betaler værkerne? Vær med, når vi på kunstvandringer stopper op ved nogle de mange springvand, mindesmærker, statuer og andre typer kunstværker, der befinder sig under åben himmel. 

Kunstvandringsruter i København

Danmarks hovedstad er rig på friluftskunst. Københavns ældste friluftsværk går tilbage til Christian 4s tid, men det er i de sidste årtier af 1800-tallet, at rene kunstværker, springvand og monumenter for fortidens og samtidens store mænd for alvor skyder op under hovedstadens himmelstrøg. Der er tale om en decideret statuemani. Formålet er at forskønne byen og styrke nationalfølelsen. I forreste geled går brygger Carl Jacobsen, som vil danne danskerne og omdanne København til Nordens Athen. Han vil have kunsten ud til alle, også dem, der ikke går på museum. Friluftskunst er netop særlig ved, at vi uundgåeligt møder den på vores vej rundt i byen. Den kan ikke vælges fra, og den vækker ofte stærke følelser og debat, hvad også de senere år vidner om. Hvem bestemmer, hvilken friluftskunst der findes i hovedstaden? Hvem betaler for værkerne? Hvilke forhold kigges der på, inden det besluttes, at et værk opstilles på et bestemt sted, flyttes til et andet sted eller helt fjernes? Bliv klogere på skiftende tiders ideer om friluftskunstens opgaver på kunstvandringer, hvor vi stopper op ved nogle de mange kunstværker, der befinder sig under Københavns himmel.  

 

Kongens Have 

Monumenter for Enkedronning Caroline Amalie, Viggo Hørup og H.C. Andersen blander sig med Robert Jacobsens Happiness, fremstillinger af Herkules, Ekko mm.

Mødested: Indgangen ved Georg Brandes Plads  

Ørstedsparken 

Satyrer i hobetal, Apollon Belvedere, monumenter for blandt andre Natalie Zahle, Bertel Thorvaldsen og H.C. Ørsted.

Mødested: Indgangen på hjørnet af Ahlefeldtsgade og Nørre Farimagsgade 

Fra Østerport Station til Langelinie  

Gefion-springvandet, Den lille Havfrue, Søfartsmonumentet, Det ægtyptiske æg mm.

Mødested: Foran Østerport Station 

Fra Kongens Nytorv til Toldbodgade  

Ryttermonument for Frederik 5, Christian 10. og Christian 6., Mindeanker mm.

Mødested: Kongens Nytorv, ved rytterstatuen af Christian 5. 

Fra Kultorvet til Holmens Kanal 

Hyldemor, Storkespringvandet, mindesmærker for Absalon, Christian 4., Tordenskiold, Niels Juel mm.

Mødested: Kultorvet, ved skulpturen Hyldemor

Fra Ny Carlsberg Glyptotek til Regnbuepladsen  

Grubleren, nøgne stående modeller, Grundtvigsmonumentet mm. Mødested: Foran Ny Carlsberg Glyptotek, ved skulpturen, Løve med slange. 

Fra Rådhuspladsen til Meldahlsgade 

Dragespringvandet, Grundtvigs-monumentet, Frihedsstøtten, murstensskulturer af Per Kirkeby mm.

Mødested: Rådhuspladsen, ved H.C. Andersen-statuen 

Fra Petri Kirke til Gammel Strand  

Døden og moderen, monument for Inge Lehmann, Caritas-springavndet mm.

Mødested: Petri Kirke ved skulpturen, Peter med Hanen 

Fra Christiansborgs Ridebane til Søren Kierkegaards Plads 

Byfraktal, Wiedewelt 1731 / Bogens monument, ryttermonumenter, vandkunst mm.

Mødested: Ridebanen, ved rytterstatuen af Christian 9. 

Fra Trondhjems plads til Østre Anlæg 

Mindesmærke for Inger Christensen og andre forfattere, Danmarksmonumentet, en svensk bonde mm.

Mødested: Trondhjems Plads, ved rytterstatuen af Diana 

Fra Dronning Louises Bro til Rigshospitalet.  

Flodguderne Nilen og Tiberen, Unge mennesker, Mod lyset, mm.

Mødested: Dronning Louises Bro ved skulpturen Nilen 

Fra Blågåds Plads til De Gamles By 

Figuren Blågården, Laokoon og hans sønner, Jorden bærer dit aftryk mm.

Mødested: Blågårds Plads ved skulpturgruppen Figuren Blågården 

Fra Falkoner Allé til Frederiksberg Ældre Kirkegård 

Herkules og Justitia, Skyggen, mindesmærker for Dirch Passer, Holger Drachmann og bombardementet af Den Franske Skole mm.

Mødested: Falkoner Allé ved Den Grønne Sti ved skulpturgruppen Amor og Psyke 

Fra Lersøparken til Bispebjerg Hospital 

Ung mand med diskos, Lille Gefion, Lazarus mm

Mødested: Indgangen til Lersøparken på Tagensvej, over for Bispebjerg Hospital 

ARKITEKTURVANDRINGER

Der hvor vi færdes

Vi er altid omgivet af arkitektur, men i vores hverdagsliv er vi ikke altid opmærksomme på arkitekturens udtryk og detaljer, ligesom vi sjældent er bevidste om, hvordan bygninger og rummene imellem dem påvirker os kropsligt og mentalt. På arkitekturvandringer i København giver vi os tid til at mærke efter, om de rum, vi færdes i, er åbne, lukkede, hurtige, langsomme, imødekommende, afvisende, inkluderende, trygge osv. Vi oplever bydele, bygninger, pladser og parker, og taler om de skiftende ideer og værdier, der har formet hovedstadens rum gennem tiden. I ”gamle dage” skulle arkitekturen ofte signalere magt, indgyde ærefrygt og respekt og dupere med storhed, pompøsitet og skønhed. I dag skaber arkitekter stadig imponerende og seværdig arkitektur, men der er et større fokus på arkitektur, der udstråler imødekommenhed og inviterer til ophold, liv og aktivitet. Hvordan ser historiske stilarter som klassicisme, nationalromantik og modernisme ud, og hvad karakteriserer nutidens arkitektoniske udtryk? Hvordan integreres ny og ældre arkitektur? Hvordan skabes der attraktive rum og liv mellem husene? Hvordan kommer arkitekters fokus på globalisering, klima og bæredygtighed konkret til udtryk i arkitekturen? Disse og flere spørgsmål beskæftiger vi os med, når vi bliver klogere på Københavns rum.

Frederiksstaden

Kom med på en vandring, der udfolder Frederiksstadens historien, og hvor vi ser nærmere på blandt andet Det gule palæ, Amalienborg, Slotspladsen og palæerne, Harsdorffs kolonnade, Amaliehaven, Marmorkirken og Tietgens Ærgrelse.

Mødested: Amalienborg Slotsplads, ved rytterstatuen

Slutsted: Store Kongensgade 84

 

Slotsholmen

Slotsholmen har huset Absalons borg og flere slotte gennem tiden. Der er stadig rester af fordums arkitektur. Dem kigger vi efter på denne arkitekturvandring, ligesom vi undersøger Det tredje Christiansborg, Thorvaldsens Museum, Det Kongelige Bibliotek, Dansk jødisk museum, pladserne, bibliotekshaven mm.

Mødested: Foran Christiansborg Slotskirke

Slutsted: Søren Kierkegaards Plads

 

Københavns inderhavn

Engang var der en forblæst parkeringsplads ud til Inderhavnen ved den trafikerede Christians Brygge. Flere arkitektkonkurrencer forsøgte i årtier forgæves at forandre området. I 2017 stod bygningen af de opstablede blokke, BLOX så færdig. Bygningen skulle med sine mange funktioner; udstillingssted, fitness, boliger, erhvervslokaler mm. puste liv i det døde område. Hør nærmere om transformationen af Københavns Inderhavn på denne vandringer, hvor vi taler om bygninger, broer, vand, pladser mm

Mødested: Bryghuspladsen, foran BLOX

Slutsted: Gemini Residence, Islands Brygge

 

Metrolpolzonen

Metropolzonen er et nyere udtryk for området fra Sankt Jørgens Sø til Kalvebod Brygge. Det blev til i 1880’erne som et forlystelsesområde, endte som noget af en rodebutik, og fra 2000’erne har man søgt at udvikle området. På vandringen undersøger vi området og bygningerne omkring Rådhuspladsen, Københavns Rådhus, Palace Hotel, Industriens Hus mm. Vi går ad Vesterbrogade og oplever Axeltorv, Axel Towers, Palads Bio mm.

Mødested: Rådhuspladsen, ved H.C. Andersen-skulpturen

Slutsted: Axeltorv

 

Superkilen

Kan arkitektur, design og kunst løfte et kvarter, være inkluderende for mennesker fra forskellige kulturer, fremme liv, socialitet og samtaler, signalere mangfoldighed, tolerance og fællesskab, sprede glæde og grin. Ja, det lykkedes med et kileformet parkområde på Nørrebro, der blev transformeret af arkitekter, landskabsarkitekter og billedkunstnere i tæt dialog og samarbejde med områdets beboer. Det blev til Superkilen.

Mødested: Tagensvej, ved Det Grønne Område af Superkilen

Slutsted: Nørrebrogade. Den Røde Plads 

bottom of page