Foredrag

KUNST 

​

Abstrakt kunst – hvad går det ud på?

Dette forløb tilbyder indgange til den nonfigurative kunsts rige univers. Hvilken betydning kan man lægge i former, linjeforløb, farver, penselstrøg og malerklatter, der ikke henviser til noget synligt i den ydre verden? For nogle kunstnere er forestillingsløse eksperimenter i billedrummet meningen med værkerne. Andre kunstnere ønsker gennem et nonfigurativt formsprog at formidle eller fremmane fx åndelighed, stemninger, følelser, energi og værdier.

Vær med, når vi opruller den abstrakte kunsts historie og gennemgår bevægelser som suprematisme, abstrakt ekspressionisme og minimalisme. Vi møder navne som Switters, Kandinsky, Malevich, Mondrian, Albers, Rothko, Pollock, Krasner, Mittchel og Kusama.

​

Ai Weiwei - kunstner og aktivist 

Tre fotografier af en mand, der smadrer en antik kinesisk vase. Manden er Kinas mest berømte, nulevende kunstner. Ai Weiwei (født 1957) laver ikke kunst for kunstens egen skyld. Hans dramatiske, provokerende, bevægende og tankevækkende værker skal opildne til handling og forandre samfundet til det bedre. Weiwei taler for frihed, ytringsfrihed og respekt for individet. Hans værker henleder opmærksomhed på social ulighed, uretfærdighed og undertrykkelse. Weiwei har løbende kritiseret det kinesiske styre, som med vold og magt har søgt at begrænse hans bevægelses- og ytringsfrihed.

Weiwei arbejder med mange medier og udtryksformer; skulptur, fotografi, film, installationer, performance, arkitektur, design, konceptuelle projekter og værker, der tager form som sociale aktiviteter og engagement, ofte på sociale medier. Han har en særlig forkærlighed for 'readymades'; hverdagsgenstande. Ting fra fortiden og nutiden, håndlavede og masseproducerede, som fx antikke møbler, arkitekturdele, porcelæn, te, cykler, skoletasker mm. bearbejdes og sammensættes til nye, mærkelige former og gigantiske, sublime installationer. Vær med, når vi udfolder Weiweis kunst, der ansporer til refleksion over Kinas historie, traditioner, værdier og drømme.

​

Art Nouveau – skønheden og det gode liv  

Art Nouveau er en bevægelse inden for kunst, arkitektur og kunsthåndværk i perioden 1890-1910. Den fik mange navne. Herhjemme kaldtes den Skønvirke, i Tyskland brugtes betegnelsen Jugendstil. Art Nouveau var en reaktion på samtidens (mis)brug af tidligere historiske stilarter, historicisme, ligesom bevægelsen var en reaktion på industriens masseproducerede, sjælløse og tarvelige produkter. Arkitekter, kunstnere, håndværkere og industriens folk skulle arbejde sammen om at skabe en Ny Kunst, en helt moderne stil. Ambitionen var, at kunst, arkitektur og håndværk skulle gennemtrænge alle livsområder med skønhed og mening, og højne livsglæden og identitetsfølelsen. Art Nouveau er arkitektur, malerier, smykker, plakater, metronedgange, møbler, glaskunst, tekstilkunst, keramik, grafik o.m.a. Blandt bevægelsens store navne er Gaudi, Guimard, Toulouse-Lautrec, Mucha og Klimt.   

​

Cézanne. Modernismens fader  

Paul Cézanne (1839-1906) er en af det 19. århundredes mest betydningsfulde malere. Han udøvede en dyb påvirkning på snart sagt alle modernistiske malere – Matisse og Picasso kaldte ham "vore alles far". I sine opstillinger, badescener, bjerglandskaber, portrætter og interiører brød han med snart sagt alle regler for maleri - regler, der havde været gældende siden renæssancen – og revolutionerede malerkunsten. Vær med, når vi udforsker Cézannes originalitet og uvurderlige betydning for modernismens kunstnere.   

​

Dansk kunst fra vikingetiden til i dag (ca. 800-2025)

Den danske billedkunst har sine rødder i vikingetiden, og her er afsættet for dette foredrag, der udfolder dansk kunsts lange historie, periode for periode. Vi skal se kalkmalerier og andet kirkekunst, kongernes selvforherligende kunst, guldalderens ”danske” kunst, rå realisme, lysfyldt impressionisme, følelsesladet ekspressionisme, surrealisme, popkunst og performancekunst. Undervejs møder vi Melchior Lorck, Elisabeth Jerichau Baumann, Anna Ancher, Asger Jorn, Kirsten Justesen og Olafur Elisasson.

​

Dansk kunst fra det moderne gennembrud til i dag (1880-2025)    

Vi går tæt på strømninger, sammenslutninger og enere i dansk kunst fra ca. 1880 og frem til i dag; en voldsom brydningstid, der til stadighed fordrer fornyelse i kunsten. Vi bevæger os kronologisk frem; fra nådesløs realisme og lysflimrende impressionisme, over dyb symbolisme og ornamental skønvirke til den store stil og modernismen med alle dens ismer. Længe udgår de væsentligste impulser fra Frankrig, men fra ca. 1960 kommer inspirationen især fra New York. Minimalisme, popkunst, konceptkunst og et væld af nye udtryksformer ansporer danske kunstnere til at gå nye veje.    

​

Dansk modernisme (1900-1960)

Formeksperimenter, surrealistiske drømmesyner, stemningsmættede landskaber og spontane maleriske følelsesudbrud præger dansk kunst i modernismen ca. 1900-1960. Kunstnerne forenkler, undersøger farver og formers udtrykspotentiale, det helt nonfigurative formsprog introduceres. Surrealisternes søgen efter menneskets sande natur og det undervidste fører til metodiske eksperimenter med vidtrækkende betydning. Herudfra vokser en følelsesdyrkende, spontan kunst. Perioden tæller navne som Isakson, Weie, Lundstrøm, Noack, Ferlov Mancoba, Alfelt og Jorn.

​

Den guddommelige komedie og kunsten

Den Guddommelige Komedie er verdens mest kommenterede litterære værk, og for billedkunsten har den udgjort en uudtømmelig inspirationskilde. Det skyldes ikke alene Dantes maleriske beskrivelser, der fordrer det visuelle medie, men også at Dantes rejse gennem de tre dødsriger – Helvedet, Purgatoriet og Paradiset – er et enestående spejl på livet i al dets gru, kompleksitet og skønhed. Dette foredrag belyser værker, der er gået i dialog med det litterære værk. Hvordan er forholdet mellem Dantes beskrivelser af rejsen og fremstillinger heraf af bl.a. Botticelli, Blake, Rodin og ARoS' museumsbygning? Svaret udfoldes, mens vi lader os berige af samspillet mellem litteratur og kunst, der er et vindue til historien, kulturen og livets grundtemaer.

​

‘Den nye kvinde’ i kunsten (1890-1940)

Hun er intellektuel, uafhængig og seksuelt frigjort. Hun færdes offentligt; på gader, i parker, på teatre og natklubber, i omnibussen og på cykel. Hun er iført afslappet, maskulint tøj og ryger cigaretter. Og hun behøver ingen mand! Hun er en ny kvindetype, som vinder frem i anden halvdel af 1800-tallet, i takt med at kvinders sociale roller ændres hastigt. ’Den nye kvinde’ forbindes især med mellemkrigstidens kunst, Neue Sachlichkeit, Arc Deco og Surrealisme (fx Otto Dix, August Sanders, Claude Cahun, Tamara de Lempieka og Gerda Wegener). Hun optræder dog også hos tidligere kunstnere, fx Modigliani, Die Brücke og symbolisterne. Kunsten afspejler både fascination af og det patriarkalske samfunds frygt for denne nye uregerlige kvinde. Hvad kan hun ikke finde på?

​

Det postmoderne i filosofien og kunsten

Kunst og filosofi går i dialog på dette oplæg om det postmoderne. Postmodernisme er en historisk periode, hvor oplysningstidens forestillinger om fremskridt, det uafhængige individ, sandheden og den ydre verden forkastes. Man forlader de store fortællinger, hvilket fører til overfladiskhed, fragmentering og mangel på sammenhæng og linearitet. Det postmoderne i kunsten spores i Duchamps berømte pissoirkumme og øvrige readymades, i Picassos hyppige stilskift og i 1960’ernes nye strømninger; popkunst, minimalisme, konceptkunst og performance. Det postmoderne i kunsten er en fornægtelse af originalitet, det unikke og ”aura”. Det postmoderne er særligt fremtrædende i den ironiske, kritiske kunst fra 1980’erne og 90’erne, der bruger eksisterende objekter og billeder uden at ændre originalen ret meget, kaldet appropriation.

​

Dramaets kunst. Italiensk barokkunst 

Vær med, når vi kommer tættere på kunst af Caravaggio, Bernini og andre kunstnere fra den italienske barok (ca. 1600-1700). Italiensk barokkunst er tæt forbundet med modreformationen; den katolske kirkes svar på reformationens kritik. Reformationen havde blandt andet kritiseret brugen af billeder til religiøse formål, men i begyndelsen af 1600-tallet, hvor barokkunsten vinder frem, omfavner den katolske kirke uforbeholdent kunstens religiøse kraft. Kunstnerne vil imponere, og de benytter alle midler til at engagere de troende og giver dem ikke bare en visuel interessant oplevelse, men en kropslig oplevelse af Jesu offer, martyrernes lidelse, helgenernes visioner etc. Det bliver til værker med en chokerende realisme, dramatisk belysning, dynamiske kompositioner og nedbrydning af grænsen mellem billedrum og beskuerens rum. 

​

En dybere betydning? Motiver og symboler i kunsten   

Hvad står spejlet, vinduet og vejen for? Hvilken betydning kan man lægge i et blomstermaleri og et vinterlandskab? Hvorfor er Jomfru Maria ofte iført rødt og blåt, og hvilken betydning kan farverne formidle i et nonfigurativt maleri ? Den ældre såvel som den spritnye billedkunst er rig på figurer, objekter og motiver, hvis dybere betydning kræver en forhåndsviden. At have kendskab til symboler, metaforer, allegorier og personificeringer kan åbne værkernes dybere betydningslag op og berige kunstoplevelsen.  

​

Farvesymbolik i kunsten
Hvorfor er Jomfru Maria ofte iført rødt og blåt? Hvorfor er det lige, at grøn er håbets farve? Og hvorfor oplever nogle Hammershøis gråtonemaleri som deprimerende og melankolsk? Farver fremkalder stemninger, følelser og associationer, ligesom de vækker fornemmelser af afstande, temperatur, lyde og vægt. En farves betydning i et værk påvirkes af samspillet med andre farver, belysning, størrelsesforhold og tilhørsforholdet til objektet. I farvernes verden afhænger alt af konteksten.

​

Fransk kunst og arkitektur efter 1945

Hvad rør sig inden for fransk kunst og arkitektur i perioden fra 1945 og frem til i dag? Det skal vi se nærmere på i dette foredrag. Le Corbusier tegner brutalistiske højhuse, Matisse skaber monumentale farveklip, Picasso parafraserer berømte mesterværker og Giacometti modellerer skulpturer af menneskets ensomhed. Ellers står den abstrakte kunst centralt i efterkrigstidens Paris, i form af såkaldt informel kunst, tachisme samt geometrisk konkretion, som danske Richard Mortensen og Robert Jacobsen er aktive indenfor. Omkring 1960 mister Paris sin position som kunstverdenens centrum – de nye impulser udgår nu især fra New York. Samtidskunsten kommer til Frankrig med bl.a. Nouveaux Réalistes og en interesse for den rumlige minimalisme. Fremefter ansporer et væld af nye udtryksformer Daniel Buren, Sophie Calles og andre franske kunstnere til at gå nye veje. Spændende nyere arkitektoniske værker er Pompidoucentret og den nye triumfbue La Défense af danske von Spreckelsen. 

​

Frida Kahlo - livet og kunsten

Et sted mellem surrealisme og magisk realisme finder vi mexicanske Frida Kahlos smukke og foruroligende malerier. Frida Kahlos ansigt er ikonisk. I en lang række selvportrætter – men også i bybilleder, landskaber og stilleben - reflekterer hun over sig selv, sine familiemæssige og kulturelle rødder, set i lyset af den mexicanske historie og tidens politiske strømninger. Det handler om det ustabile selv, men også om den kvindelige identitet: Hvad er en kvinde (når kærligheden smuldrer, kroppen svigter og moderskabet udebliver)? Med udstrakt brug af religiøs symbolisme, fx i skildringer af den forpinte krop, peger Kahlo på den indre smerte, frustrationerne og længslen efter kærlighed og forbundethed – og gør det legitimt for en kvindelig kunstner at være melankoliker. Dermed bliver hun en vigtig rollemodel for eftertidens kvindelige kunstnere fx Louise Bourgeois og Tracey Emin – ligesom hun i høj grad taler til vores tid. 

Genistreger af Leonardo da Vinci

Leonardo da Vinci (1452-1519) er måske den mest berømte kunstner overhovedet. I hvert fald er han manden bag verdens mest berømte maleri Mona Lisa, ligesom han er skaber af mesterværker som Den sidste nadver og Den vitruvianske mand. Leonardo levede op til sin tids ideal om universalgeniet, et menneske, der boltrede sig indenfor mangfoldige vidensområder. Han beskæftigede sig ikke blot med billedkunst og arkitektur, men også med anatomi, botanik, mekanik, krigsteknologi og uendeligt meget mere. Dette foredrag sætter fokus på højrenæssancemesterens liv og værk, hans talrige nyskabelser indenfor billedkunsten, den historiske kontekst, værkerne blev til i og eftertidens modtagelse af œuvret. 

​

Giganten Picasso 

Pablo Picasso (1881-1973) står som den mest indflydelsesrige kunstner i første halvdel af det 20. århundrede. Kurset går i dybden med den karismatiske, spanske boheme, som med Frøkenerne fra Avignon, kubismen og collagen satte kunsten på en helt ny kurs. Vi gennemgår hans œuvre, ligesom vi udforsker hans originalitet og uvurderlige betydning for samtidens og eftertidens kunstnere. Picasso udfoldede sig primært som maler, men arbejdede også med skulptur, grafik og keramik. Han bevægede sig frit mellem stilarter, også i det enkelte værk, fx i Guernica, 1900-tallets mest berømte anti-krigsbillede. Inspiration hentede han i oldtidskunst såvel som hos samtidige kunstnere, fx Cézanne og Matisse og fortidens store mestre, fx Velázquez, Rembrandt, Goya og Manet. 

​

Højrenæssancens mestre

Leonardo, Bramante, Michelangelo, Rafael, Giorgione, Tizian. Højrenæssancen (ca. 1495-1520) har fostret nogle af historiens mest suveræne kunstnere. Men hvilke årsager er der til, at lige netop denne periode ser fremkomsten af så vanvittigt imponerende værker som Leonardos Den sidste nadver og Mona Lisa, Michelangelos Pietá og udsmykningen af Det Sixtinske kapel, Rafaels freskoer i Stanza della Segnatura i Vatikanet og Tizians store alterstykker i St. Maria dei Frari i Venedig?

Højrenæssancen er blevet opfattet som en kulmination på den tidlige renæssance. Bliv høj på kunst, når vi udfolder, hvilke elementer højrenæssancen består af.

​

Italiensk futurisme. Fremskridt, modernitet, maskinalder! (1909-1914)

Vær med til en aften om italiensk futuristisk billedkunst. Futurisme er en strømning inden for billedkunst, arkitektur, litteratur, teater, musik og mad, der opstår i Italien i 1909. Futuristerne ville omstyrte den etablerede kultur og gjorde oprør mod museer, fortidens kunst og forældede skønhedsidealer. Futuristisk kunst hylder fart, forandring og moderniteten i dynamiske gengivelser af storbyen, industrisamfundets menneskemasser og nye teknologier som toge, biler og fly. De italienske futurister er aktive i perioden 1909-14, og efter første verdenskrig tager en næste generation futurismens ideer op på ny.

​

Italiensk renæssancekunst. Donatello, Botticelli, Leonardo m.fl.

Renæssancen opstår i Firenze i det tidlige 1400-tal, hvor en ny tiltro til individets bedrifter samt tilstedeværelsen af pengestærke mæcener giver optimale muligheder for innovation på det kunstneriske område. Fascination af antikkens kunst og kultur, matematik, anatomi og naturen, opfindelsen af linearperspektiv, luftperspektiv, nye maleteknikker mm. og indførelsen af oliemaling medfører en naturalistisk kunst, der i højrenæssancen kulminerer i en uovertruffen idealiseret naturalisme. I perioden stiger kunstens status og kunstnerens anseelse markant – håndværkeren er blevet en fornem åndsarbejder.

Kerry James Marshall og den sorte figur 

Den sorte menneskefigur er nærmest fraværende i kunsthistorien. Og når en sort figur endelig optræder, er det ikke hele mennesket, vi ser. Det betyder noget, fordi de ting, vi ser, former vores forventninger, mener den amerikanske kunstner Kerry James Marshall (født 1955). I sin kunst udforsker Marshall den sorte krops tilstedevær og fravær i kunsthistorien. Han sætter den sorte figur og det afrikansk-amerikanske liv i centrum i sin kunst, som udgøres af storskala-maleri, skulptur, fotografi, installation, tegning, kollage, video, tryk samt tegnefilm. Marshalls kunst trækker på historiske begivenheder, kunstnerens erindringer, nutidens kultur og science fiction, og den er rig på kunsthistoriske referencer. Den tager stilling til fortiden, hylder hverdagslivet og sætter billeder på en bedre fremtid. Vær med til et foredrag, hvor vi udfolder en af vor tid mest hyldede kunstnere.

​

​

Kend din kunstner  

Et foredrag, hvor vi går i dybden med en enkelt kunstners (eller en kunstnerduos) livsværk giver stor indsigt i kunstnerens metoder og meddelelser.

Se listen over de kunstnere, hvis interessante livsværker jeg har præsenteret. De er oplistet efter fødselsår:

​

Jan van Eyck (flamsk, 1390-1441)

Leonardo da Vinci (italiensk, 1452-1519) 

Pieter Bruegel den ældre (nederlandsk, 1525/30-1569)

Sofonisba Anguissola (italiensk, 1532–1625) 

El greco (græsk, 1541-1614) 

Peter Paul Rubens (flamsk, (1571-1640) 

Albrecht Dürer (tysk, 1471–1528),
Rembrandt van Rijn (hollandsk, 1606-1669) 

Artmisia Gentileschi (italiensk, 1593-1653)

Judith Leyster (hollandsk, 1609-1660)
Angelica Kauffman (schweizisk, 1741-1807) 

Élisabeth Louise Vigée Le Brun (fransk, 1755-1842)
William Blake (engelsk, 1757-1827) 

Caspar David Friedrich (tysk, 1774-1840)

Jean-Auguste-Dominique Ingres (fransk, 1780-1867)

Rosa Bonheur (fransk, 1822–1899)
Paul Cézanne (fransk, 1839-1906) 

Berthe Morisot (fransk, 1841-1895)  

Mary Casatt (amerikansk, 1844-1926) 

Hilma af Klint (svensk, 1862-1944) 

Wassily Kandinsky (russisk, 1866-1944)
Käthe Kollwitz (tysk, 1867-1945) 

Henri Matisse (fransk, 1869-1954) 

Ernst Ludwig Kirchner (1880-1938) 

Pablo Picasso (spansk, 1881-1973) 

Sonia Delaunay (ukrainsk, 1885-1979) 

Georgia O’Keeffe (amerikansk, 1887-1986) 

Egon Schiele (østrigsk, 1890–1918) 

Augusta Savage (amerikansk, 1892-1962)

René Magritte (belgisk, 1898-1967) 

Alberto Giacometti (schweizisk, 1901-1966)  

Frida Kahlo (mexicansk, 1907-1954) 

Louise Bourgeois (fransk, amerikansk, 1911-2010) 

Leonora Carrington (britisk-mexikansk, 1917-2011)

Agnes Martin (canadisk, 1912-2004)

Betye Saar (afroamerikansk, f. 1926 )

Andy Warhol (amerikansk, 1928-1987) 

Yayoi Kusama (japansk, f. 1929) 

Yoko Ono (japansk, f. 1933) 

Gerhard Richter (tysk, f. 1932) 

Christo (bulgarisk-amerikansk, 1935-2020) & Jeanne-Claude (fransk-marokkansk, 1935-2009)

Anselm Kiefer (tysk, f. 1945)

Marina Abramović (serbisk, B. 1946)

Adrian Piper (amerikansk, f. 1948)

William Kentridge (sydafrikansk, f. 1955)
Jeff Koons (amerikansk, f. 1955)
Ai Weiwei (kinesisk, f. 1957) 

Yoshitomo Nara (japansk, f. 1959)

Peter Doig (britisk, f. 1959) 

Tracey Emin (britisk, f. 1963) 

Damien Hirst (engelsk, f. 1965)

Jenny Saville (britisk, f. 1970) 

Wangechi Mutu (kenyansk, f. 1972)

Banksy (engelsk, f. 1974)

​

Kend din Mona Lisa – og andre klassikere

Mona Lisa, Las Meninas, Frokost i det grønne, Skriget, Guernica og Marilyn Diptych  - mange kan sætte billeder på de nævnte titler. Men hvorfor er det, at disse malerier er så berømte? Denne dag betragter vi værkerne fra mange perspektiver. Vi hører om kunstnerens inspirationskilder og forarbejder. Vi går under overfladen på værkerne og hører om deres tilblivelsesproces. Vi diskuterer motivernes betydning. Vi sætter værkerne i relation til deres samtid, den kunstneriske og samfundsmæssige udvikling. Vi hører om værkernes livshistorie; rejser, flytninger, konservering og et tyveri. Om kopier, varianter og parafraser. Om samtidens og eftertidens modtagelse og fortolkninger af værkerne. Og om myter om dem. 

​

Kend kunstens genrer

Hvorfor er portrættet uinteressant i middelalderen, men uhyre populært i renæssancen? Hvorfor vil alle have landskaber, mens industrialiseringen buldrer derudad i 1800-tallet? Hvilke betydninger kan ligge i et blomstermaleri, et arkitekturbillede og et dyremaleri? Kurset dykker ned i kunstens genrer og underkategorier og ser, hvordan deres popularitet, udbredelse og status afspejler den historiske kontekst; bestilleren, publikum, funktion og skiftende tiders syn på fx kunsten, individet, naturen, religion, familien, køn, krop, identitet mm.

​

Kender du typen? Portrættets historie 

Et portræt er en repræsentation af en bestemt person. Det fortæller om modellens status, magt, vigtighed, bedrifter, dyder, smag, lærdom, personlighed, temperament, sindstilstand og atter andre indre og ydre kvaliteter. Kom med på opdagelse i kunstens overflødighedshorn af portrætter. Vi skal se portrætter, der er vellignende, abstraherede, idealiserede og karikerede. Buster og helfigursportætter. Portrætter i profil og en face. Fra renæssancen og frem til i dag.

Kristendommens billeder. Motiver og symboler i kristen kunst 

Dommedag, Bebudelsen og Den sidste nadver. Denne lørdag går vi tæt på den kristne kunsts berømte motiver og symboler. Vi skal høre om den kristne ikonografis tilblivelse, om Mariabilledets historie og om reformationens ikonoklasme og modreformationens kunst. Vi skal undersøge religiøse budskaber i 1600-tallets hollandske stilleben og afkode åndelighed hos symbolister og modernister. Endelig skal vi se nærmere på kirkekunsten i dag. Undervejs ser vi på vægmalerier, skulpturer, mosaikker, sarkofager, staffelimalerier, altertavler mm. 

​

Kunst, natur og ånd – hos romantikeren Friedrich

Romantikken (ca. 1780-1850) er en kulturel strømning, der opstår som en reaktion på oplysningstidens blinde tro på rationalitet og fremskridt. Romantikkens billedkunstnere griber fat i landskabsmaleriet som en genre, der er velegnet til formidling af følelser, stemninger og psykologiske tilstande. Det gælder maleren Caspar David Friedrich (1774-1840), som endvidere – i enkle, slørede og symbolladede billeder – præsenterer naturen som en vej til det åndelige og guddommelige. Med en ofte rygvendt figur som vores stedfortræder, kan vi som beskuere erfare, hvad der sker i os i mødet med naturens stille magi, vildskab og uendelighed. 

​

Kunstanalyse – analyse af form, materialer og kontekst 

Hvordan åbner man et kunstværk op? Dette kursus introducerer kunstanalysens grundlæggende elementer. Vi folder kunsten ud ved at analysere værkets komposition, farver, linjer, rum, motiver, materialer, teknikker og fysiske tilstand. Desuden aktiverer vi værkets betydninger ved at sætte det i kontekst. Hvad var værkets oprindelige funktion, og hvordan har værkets kulturelle betydning ændret sig?   

​

Kunstens take på: Identitet

Hvem er vi egentlig? Og hvordan bliver vi til dem, vi er? Fødes vi med en særlig kerne, eller dannes vores identitet af fx opvækst, familie, venner, kultur, nation, køn, etnicitet, historie, globalisering? Vi lever i en tid, hvor identiteten synes mere flydende og foranderlig end nogensinde før. Kunsten kan dog afsløre, at identitet er blevet forstået som formbar langt tilbage i historien. Over to undervisningsgange skal vi se identitetsspørgsmål afsøgt omhyggeligt, rastløst og til tider foruroligende i maskemotiver, familiebilleder, selvportrætter mm. af kunstnere som Claude Cahun, Frida Kahlo, Gillian Wearing, Tracey Emin, Cindy Sherman, Yinka Shonibares og Catherine Opie.

​

Kunstens take på: Kærlighed

Love, love, love… Romantisk kærlighed er et af menneskelivets – og kunstens - helt store temaer. Tilbage i antikken blev kærlighedsguden Amor betragtet som en bittersød figur, som med sine magiske kærlighedspile kunne forårsage såvel pladask forelskelse som knuste hjerter. At kærlighed kan tage form som ikke alene romantik og forelskelse, lidenskab og begær men også smerte og had ses også i kunsten. På dette kursus udfoldes, hvordan kunstnere gennem tiden er gået til begrebet kærlighed. Vi skal fx se det første kys, det perfekte par og forbudt kærlighed taget op til kærlig behandling.

​

Kvinderne i dansk kunsthistorie    

Når kunsthistorien skrives, sies kvinderne ofte fra eller de nævnes kort som vedhæng; søster eller hustru til ham eller ham. Det gælder også den danske kunsthistorie. Denne lørdag giver vi fuld opmærksomhed til danske kvindelige kunstnere i perioden fra ca. 1800 og frem til i dag. Hvilken kunst skabte de, og hvordan var deres muligheder for at uddanne sig og udstille? Hvorfor fylder de så lidt i bøgerne og på museerne? Og er der egentlig ligestilling på kunstens område i dag? Undervejs møder vi bl.a. Elisabeth Jerichau-Baumann, Anna Ancher, Agnes Slott-Møller, Anne Marie Carl-Nielsen, Elise Konstantin-Hansen, Christine Swane, Franciska Clausen, Astrid Noack, Jane Muus, Kirsten Justesen, Jytte Rex og Jeanette Ehlers. 

Matisse og det vilde fauvistiske maleri

Med sine stærke farver, grove former og kraftige strøg markerede Henri Matisse (1869-1954) sammen med bl.a. Derain og Vlaminck, at 1900-tallet var i gang. Deres inspiration kom fra blandt andre Gauguin og Cézanne. Anmelderne bemærkede en ny malerisk vildskab og kaldte Matisse og hans ligesindede 'Les fauves', vilddyrene. Picasso spærrede også øjnene op i mødet med Matisses nyskabelser, og de to var i dialog indtil Matisse gik bort. I dette foredrag ser vi, hvordan Matisse med sine ekspressive, dekorative og ofte monumentale landskaber, opstillinger, portrætter mm. livet igennem var intenst optaget af farvens følelsesmæssige påvirkning. 

​

Menneskefiguren i kunsten

De ældste hulemalerier bevidner, at mennesker altid har været kaldet til at gengive mennesker. Vær med, når vi går i dybden med menneskeskildringer fra antikken og frem til i dag. Vi betragter menneskefigurer i alverdens stillinger og bevægelser. Vi ser, hvordan menneskefiguren kan idealiseres, typificeres, individualiseres, karikeres, abstraheres, deformeres og fragmenteres - og afspejler samtidens syn på mennesket og dets stilling i verden. Kunstnere bruger menneskefremstillingen til at fortælle historier, portrættere, undersøge menneskelivets vilkår, lave formelle eksperimenter og meget andet. 

Vi oplever værker af blandt andre Polykleitos, Donatello, Michelangelo, El Greco, Caravaggio, Rubens, Ingres, Vigée Le Brun, Manet, Kollwitz, Shiele, Modigliani, Giacometti, Kahlo, Lempicka, Bacon, Freud, Saville, Sherman, Opie og Mutu.

​

Modernisme (1900-1960)

Omkring år 1900 er mange kunstnere i oprør mod traditionerne og den akademiske kunst. De søger inspiration i lande udenfor Vesteuropa og arbejder med et forenklet og abstrakt udtryk. Kunsten er blevet frigjort fra kravet om repræsentation. Til gengæld kræves konstant fornyelse og originalitet. De visuelle udtryk bliver dramatisk udvidet med kubismens collager, dadaismens readymades, surrealismens spontane metoder og nonfigurativ kunst. En række kunstnere er åndeligt søgende og reagerer mod en tidsånd præget af materialisme, industrialisme og et nyt fysisk verdensbillede – andre omfavner det moderne, maskiner og masseproduktion. Anden Verdenskrig sætter i nogen grad en stopper for den kunstneriske udfoldelse i Europa.

​

Modigliani. Yndefuld ekspressionisme

Amadeo Modiglianis (1884-1920) korte liv var præget af fattigdom, misbrug, helbredsproblemer og manglende professionel anerkendelse. I dag står den tragiske bohemekunstner som en af ekspressionismens største kunstnere. Ligesom tusindvis af andre kunstnerspirer på sin tid valfartede Modigliani til kunstens metropol, Paris. Han ankom som 21-årig i 1906 og blev en del af Pariserskolen sammen med Picasso, Soutine, Brancusi, Gris m.fl. Modiglianis specialitet var fra begyndelsen portrætter og nøgenstudier, med provokerende brud på disse genrers konventioner. Han udviklede et umiskendeligt Modigliansk formsprog præget af stilisering, linearitet og afdæmpede farver. Hans stoiske figurer var præget af ekspressiv forvrængning, en manieristisk, ofte yndefuld langstrakthed, lange halse, smalle ovale hoveder, maskelignende ansigter med mandelformede øjne og sammenpressede læber. Vær med denne aften, når vi kommer tættere på Modiglianis lyriske og melankolske univers.

​

Mona Lisa – historien om verdens mest berømte maleri

Alle kender Mona Lisa, men hvorfor er netop dette maleri blevet verdens mest berømte kunstværk? Med Mona Lisa revolutionerede Leonardo da Vinci portrætkunsten. Han arbejdede på billedet i mindst 10 år og leverede det aldrig til bestilleren. Han beholdt det frem til sin død. Mona Lisa portrætterer en bestemt person, men det afspejler samtidig Leonardos interesser – for fx digtekunst, anatomi, naturen og menneskesjælen. Vær med, når vi kommer hele vejen rundt om Mona Lisa. Vi hører om billedets bestiller og model, om Leonardos inspirationskilder, materialer og teknikker, om maleriets livshistorie; rejser, konservering, tyveri og vandalisering Om kopier, varianter og parafraser over billedet. Om samtidens og eftertidens modtagelse og fortolkninger af værket. Og om myter om det.

Motiver og symboler i tidlig kristen kunst

De tidligste kristne udtrykker deres hemmelige religiøsitet via motiver som fisk, fiskere, ankere, duer, påfugle, den gode hyrde, måltidsscener mm. Disse motiver optræder allerede i rigt mål i den romerske kunst, men gives nu en ny symbolsk betydning, som kun kendes af de indviede. Foredraget stiller skarpt på den tidlige kristne billedverden ca. 200-500 e.Kr.

​

Nordiske kunstnere

Kunstverdenen har altid og overalt haft en international natur. Da kunstneriske uddannelser etableredes i København, Oslo og Stockholm, var det forsøg på at støtte nationale kunstmiljøer. Undervisningsmodellerne var dog internationale, de fagkyndige importeret udefra, og eleverne studerede italiensk renæssance, tysk romantik mm., tog på studieophold i udlandet og bevarede et internationalt netværk og udsyn efter endt uddannelse.

Alligevel eksisterede langt ind i 1900-tallet et implicit krav om, at nordiske kunstnere skulle skabe nordisk kunst, og kunstnere kunne blive kritiseret for at være for modtagelige for ”udenlandsk” indflydelse.

Foredraget afsøger det særligt nordiske ved Nordens kunst, når vi stiller skarpt på skelsættende nordiske kunstnere, deres forhold til den internationale kunstverden, og hvordan de har omsat deres inspirationer og tidens impulser og nybrud kunstnerisk de seneste ca. 300 år.

​

Pariserskolen. Paris som dominerende kunstmetropol 1900-1940

Efter impressionisternes og postimpressionisternes landvindinger blev Paris i første halvdel af det 20. århundrede en magnet, som tiltrak kunstnere fra hele verden. Vilkårene for udveksling af kunstneriske idéer var uden fortilfælde, og mange nye bevægelser opstod: fauvisme, kubisme, ekspressionisme, abstrakt kunst, dadaisme, surrealisme, art deco og mange flere.

Det enormt store antal udenlandske kunstnere, der boede og arbejdede i Paris i perioden 1900-1940, betegnes undertiden som École de Paris – Pariserskolen. Pariserskolen tæller f.eks. Giorgio de Chirico, Amedeo Modigliani og Leonor Fini fra Italien, rumænske Constantin Brancusi, Pablo Picasso og Joan Miró fra Spanien, ukrainske Sonia Delaunay, hollandske Piet Mondrian, polske Tamara de Lempicka, tyske Max Ernst, Alberto Giacometti fra Schweiz, de russiske kunstnere Marc Chagall og Chaim Soutine. I foredraget udforsker vi nogle blandt Pariserskolens kunstnere.

Romantikkens kunst (1790-1850)

Romantikken er en kulturel strømning, der opstår som en reaktion på oplysningstidens blinde tro på rationalitet og fremskridt. Romantiske kunstnere formidler følelser, stemninger, det sublime, psykologiske tilstande, det spirituelle og overnaturlige, menneskets mørke sider, Individets forbindelse til naturen, længsel efter det uendelige, det sublime. I mangfoldige stilistiske udtryk maler kunstnerne landskabet, himlen og atmosfæren, naturens magt og uforudsigelighed, samtidige begivenheder, den eksotiske Orient, det nationale og mytologi. Perioden ser tilkomsten af et nyt syn på kunstneren som et geni, hvis fantasi, intuition, individualitet og kreativitet er afgørende for skabelsen af originale værker. Romantikkens store kunstnere er bl.a. Fuseli, Blake, Goya, Friedrich, Géricault, Delacroix, Constable, Turner.

Samtidskunst – kunst fra ca. 1960 til i dag  

Omkring 1960 skete et paradigmeskifte i kunsten. Mens kunsten tidligere havde handlet om unikke objekter, der kunne fryde og fascinere øjet, blev kunstværkets ide nu af største betydning, og beskueren blev aktivt inddraget i kunstoplevelsen. Samtidskunsten kan virke mærkelig, som det rene svindel, fordi den er så anderledes end kunsten før 1960, men den er også uhyre interessant, fordi den handler om os og det, der optager os. Dette kurser åbner samtidskunsten op ved at introducere de væsentligste strømninger, udtryksformer og tematikker i samtidskunsten: minimalisme, popkunst, konceptkunst, performance, feminisme, kolonialisme mm. 

Skriget – angstens ikon

Med Skriget skabte Edvard Munch den mest berømte kunstneriske gengivelse af angst – og et af de mest berømte motiver overhovedet. Men hvad er det egentlig, der foregår der på broen under den blodrøde bølgende himmel? Hvem er forgrundsfiguren? Hvad sagde Munch selv? Og hvorfor virker billedet så stærkt? Det er tankevækkende, at i 1893, da Munch udstillede sin første version af motivet – han skabte i alt fem – var mange anmeldere uforstående over for værket, der dengang bar titlen Fortvivlelse. Op igennem 1900-tallet spredte Skriget sig dog som en epidemi, og chokket blev afløst af genkendelse. Særligt fra 1960’erne opfattedes Skriget som det moderne menneskes spejlbillede, i en tid med bl.a. atombombetruslen, krigen i Vietnam, sammenblanding af høj- og lavkultur, eksistentialismen, rodløshed, forvirring, meningsløshed og skilsmisser. Tyverierne i 1994 og 2004 aff to forskellige udgaver af Skriget, bidrog yderligere til motivets berømmelse. Hør alle detaljerne i historien om angstens ikon Skriget i dette foredrag.

Stilleben – de livløse objekters kunst 

Hvorfor bliver så mange kunstnere fra slutningen af 1500-tallet optaget af at male opstillinger af madvarer, bøger, lysestager og andre livløse objekter; Stilleben (fr. nature morte)? Stilleben fra genrens storhedstid, 1600-tallet rummer en særlig magi. Her er rummet, lyset og hver en genstands detaljer og overfladekvaliteter, fx fløjlsbløde blomsterblade, kølig, glat porcelæn, nupret citronskræl osv. skildret så naturtro, at øjet narres (trompe l'oeil ) til at opleve det sete som virkeligheden. Stilleben kan åbenbare tingenes kunstneriske kvaliteter. De kan hylde det jordiske liv i al sin sanselige skønhed, men også minde om tomheden og forgængeligheden ved selv samme. Stilleben kan fremvise kunstnerens virtuositet og overbevise om maleriet som ypperste kunstart. Moderne kunstnere har endvidere brugt stilleben til at undersøge perception og eksperimentere med form. Velazquez, Kalf, Claesz, Peeters, Cézanne, van Gogh, Picasso og Warhol er nogle af de kunstnere, vi møder, når vi bliver klogere på stilleben og genrens udtryk, funktion og betydninger gennem tiden.

​

Surrealisme

For godt 100 år siden, i 1924 fødes en exceptionelt kreativ bevægelse: Surrealismen. Det sker med udgivelsen af et manifest i Paris. Surrealismen bliver snart et globalt fænomen. Via eksperimenterende metoder med frie associationer, spontanitet og tilfældighed og stærkt påvirket af psykoanalyse udfordrer surrealisterne den usunde og undertrykkende rationalitet. De udforsker en ny overvirkelighed, hvor virkelighed og fantasi, det synlige og usynlige, billede og ord, mand og kvinde, menneske, dyr og natur blandes sammen og afslører hverdagslivets modsigelser. Deres fremmedartede, forvirrende og foruroligende værker behandler det ubevidste, underbevidstheden, drømmen, labyrinten, det mytiske, hybrider, forvandlinger, identitet, køn, seksualitet og meget andet. Surrealisterne benytter sig af mangfoldige medier fx maleri, tegning, kollage, montage, film, fotografi og fundne objekter, og værkerne spænder stilistisk fra det fotorealistiske til det komplet nonfigurative. Vær med, når vi udforsker surrealismens mange facetter og møder Max Ernst, René Magritte, Kay Sage, Leonor Fini og andre berømte surrealister.

Tidlig russisk modernisme (ca. 1900-1930) 

Russisk modernisme i de første årtier af det 20. århundreder afspejler modsigelserne i samtidens russiske kultur. Kunstnerne er optaget af traditionelle russiske motiver og emner og samtidig i dialog med de mest radikale trends indenfor moderne europæisk kunst. I dette foredrag kigger vi på grupperinger og strømninger i tidlig russiske modernisme: neo-primitivisme, russisk futurisme, rayonisme, suprematisme og konstruktivisme og møder kunstnere som Natalia Goncharova, Mikhail Larionov, Olga Rozanova, Kazimir Malevich og El Lissitzky.

Tysk modernisme (1900-1940)

Denne dag kigger vi nærmere på tysk kunst i perioden 1900-1940. Vi gennemgår de væsentlige grupperinger og strømninger: Die Brücke, Der Blaue Reiter, Berlin Dada, Bauhaus, Neue Sachlichkeit. Denne eksperimenterende kunst får dog umulige betingelser med nazismens magtovertagelse i 1933. Nazisterne betegnede den som Entartete Kunst; degenereret kunst på en række udstillinger, som blev afholdt fra 1937. Kunstnere fik værker beslaglagt eller ødelagt, og adskillige flygtede ud af landet.

​

Visuel analyse – sådan åbner du kunsten op

Hvordan åbner man et kunstværk op? Her introduceres formalanalysens grundlæggende elementer. Vi folder kunsten ud ved at analysere værkets komposition, farver, linjer, rum, motiver, materialer og teknikker. Foredraget giver vigtige kunsthistoriske færdigheder, som fremmer din oplevelse af kunst og evne til at sætte ord på denne, herunder hvorfor et værk er ”godt” for dig.

100 års opfindsomhed. Fransk kunst og arkitektur i 1900-tallet

Det er i høj grad fra Frankrig, at nye kunstneriske og arkitektoniske ideer og strømninger udbredes til resten af Europa i første halvdel af 1900-tallet.

Vi skal se fauvisme, kubisme, purisme, konstruktivisme, dada, surrealisme mm. Vi skal også se arkitekturens bevægelse mod det moderne med art nouveau, funktionalisme og art deco. I perioden efter 2. Verdenskrig tegner Le Corbusier brutalistiske højhuse, og den abstrakte kunst står centralt i efterkrigstidens Paris, hvor f.eks. Richard Mortensen og Robert Jacobsen er aktive.

Omkring 1960 kommer samtidskunsten, og et væld af nye udtryksformer ansporer Daniel Buren, Sophie Calles og andre franske kunstnere til at gå nye veje. Spændende nyere arkitektoniske værker er Pompidoucentret og den nye triumfbue La Défense af danske von Spreckelsen.

ARKITEKTUR OG DESIGN

Kend din designklassiker 

Få overblik over dansk designhistorie i perioden 1900-2025, når vi stiller skarpt på en række designklassikere af Arne Jacobsen, Nanna Ditzel, Verner Panton, Henrik Vibskov, Cecilie Manz m.fl. Vi betragter lamper, møbler, service, mode mm. og ser, hvordan valget af former, farver og materialer afspejler tidernes skiften og samtidens særlige forhold til tradition og fornyelse. Kaare Klint-skolen tager udgangspunkt i eksisterende objekter - formerne forenkles, og funktionen forbedres. Gunnar Aagaard Andersen og andre postmoderne ånder bryder med alle regler og ser eksperimentet og konceptet som det væsentlige. Vi bevæger os fra Bauhausinspiration, snedkertradition og blødgjort funktionalisme over højtråbende pop og uhøjtidelig postmodernisme til nutidens mangfoldige udtryk, der er præget af geometrisk minimalisme, narration, nostalgi, globalisering og bæredygtighed. Dansk design fik sit internationale gennembrud i midten af 1900-tallet, og vores egen tid tæller adskillige markante danske designere. Hvad er hemmeligheden bag dansk designs sejlivede succes?  

Der, hvor vi færdes. Dansk arkitektur fra 1754 og frem til i dag 

Hvad ville Sydney være uden sit Operahus, Aarhus uden sit rådhus og København uden sine havnebad? Dette foredrag fortæller historien om dansk arkitektur fra nyklassicisme og historicisme over funktionalisme og postmodernisme til nutidens mangfoldige strømninger ved at sætte fokus på nogle af de mesterarkitekter, der har tegnet udviklingen siden begyndelsen af 1800-tallet. Hvorfra hentede de deres inspiration, og hvori bestod deres originalitet. Vi skal stifte bekendtskab med bl.a. C.F. Hansen, M.G. Bindesbøll, Martin Nyrup, Ragna Grubb, Arne Jacobsen, Jørn Utzon, Dorte Mandrup og BIG.     

Arkitektur- og designhistorie (ca. 1850-2024)

På kurset går vi tæt på strømninger, sammenslutninger og enere indenfor arkitektur og design i perioden ca. 1850-2024. Vi bevæger os kronologisk frem begyndende med historicismen, der trækker på historiske stilarter og inspiration fra den store verden. Videre skal vi bl.a. høre om art nouveau-tidens eksperimenter, spore budskaberne i funktionalismen, overraskes af postmodernismen og se, hvad arkitekter og designere frembringer i dag.

Historicisme og Arts and Crafts (ca. 1850-1900)

Arkitektur og formgivning er i sidste halvdel af 1800-tallet præget af historicisme – efterligning af tidligere historiske stilarter. I England, hvor industrialiseringen buldrer derudad, genoplives særligt den gotiske stil – den står for alt det, der savnes i den moderne verden; det gode håndværk, kvalitetsmaterialer, arbejdsglæde, samarbejde mellem kunstnere, arkitekter og håndværkere, et samfund i pagt med naturen. Designpioneren William Morris (1834-1896) får stor betydning med sine ideer om hjemmets betydning for menneskers velvære.

Art nouveau og mod det moderne (1890-1920)

Art Nouveau er en bevægelse inden for kunst, arkitektur og kunsthåndværk i perioden 1890-1910. Den fik mange navne, fx skønvirke og jugendstil. Art Nouveau var et opgør med historicismens (mis)brug af tidligere historiske stilarter, og et forsøg på at skabe en ny moderne stil. Bevægelsen videreførte William Morris’ ideer om at kunst og skønhed skulle højne menneskers livsglæde og identitetsfølelse og gennemtrænge hele dagliglivet; arkitektur, malerier, smykker, plakater, metronedgange, møbler, glaskunst, tekstilkunst, keramik, grafik o.m.a. Blandt bevægelsens store navne er Gaudi, Guimard, Toulouse-Lautrec, Mucha og Klimt.   

Modernisme. Art Deco og funktionalisme (ca. 1920-1960)

Modernisme-betegnelsen dækker over perioden fra 1900-1960. Her optræder forskellige tendenser, fx den dekorative Art Deco. Funktionalismen er dog periodens dominerende retning – formen følger funktionen er slagordet. Funktionalismen begynder med Bauhausskolen i Tyskland, arkitekten Le Corbusier i Frankrig og sammenslutningen De Stijl i Holland, og den får stor betydning i Danmark hos Poul Henningsen, Arne Jacobsen, Jørn Utzon og mange flere.

Pop og postmodernisme (ca.1960-1990)

1960’ernes ungdomsoprør og beskydning af kernefamilien, kapitalismen og samfundets normer ledsages af et oprør mod den enkle og saglige funktionalisme. De postmoderne arkitekter og designere mener ikke, at formen skal følge funktionen. Formen følger fantasien og form follows fun, siger de. Arkitektur og design får vilde former og højtråbende farver, og der eksperimenteres med nye (gerne lavstatus-) materialer som plastik og med at inddrage brugerne i processen. Genregrænser overskrides, og den gode smag udfordres. Kollektiver, besættelser og bofælleskaber afspejler tidens rokken ved traditionelle familiemønstre, kønsroller, børneopdragelse og måder at bo på.

Arkitektur og design (2000-2024)

Fabrikker og havneindustri har i høj grad forladt byerne og skal erstattes af levende, sunde og attraktive bydele for det moderne menneske. Der tænkes meget i livet mellem husene, hvordan vi oplever byen, og om vi har lyst til at færdes og socialisere ude. Byplaner og pladser gentænkes, og der arbejdes med, hvordan ny, spændende arkitektur kan virke trivsels- og vækstfremmende; tiltrække attraktive indbyggere og erhvervsliv og styrke økonomien. Bæredygtighed, ressourceforbrug, klimasikring og samspillet med naturen står højt på dagsordenen.

Paris' arkitektur. Fra Notre-Dame de Paris til La Grande Arche

Notre-Dame, Seinen, Montmartre og Eiffeltårnet. Paris er en af de mest fascinerende byer – også arkitektonisk. I dette foredrag ser vi nærmere på, hvordan Paris har taget form, særligt siden middelalderen, hvor byen bliver en af verdens største og vigtigste byer. Undervejs skal vi bl.a. se det gotiske saint Chapelle, det klassicistiske Louvre og det postmoderne Centre Pompidou. Vi skal se triumfbuer, smukke pladser og museer, Vi skal tale om Hausmanns byfornyelse, brede boulevarder og det moderne storbyliv. Vi skal også høre om Plan Voisin; arkitekten Le Corbusiers ombygningsplan for det centrale Paris, der (heldigvis) aldrig blev realiseret.