Bestil arrangement
Kunst, arkitektur og design kan opleves på mange måder.
Det er en fryd at se værkerne i virkeligheden, fx på museerne eller i byens rum; et værks materielle aspekter fra størrelse og farver til tekstur spiller en vigtig rolle for værkets effekt.
Fotografiske reproduktioner i et foredragslokale kan også meget. Og herinde har vi mulighed for at sætte værkerne i perspektiv via alverdens andre kunstværker og andet med relation til værkets historie.
Se de mange muligheder for foredrag, besøg på museer, udstillingssteder og slotte, byvandringer, kunstture og rejser.

Hele historien som arbejdsfelt
Jeg søger at begejstre med alt fra allerældste til det nyeste nye inden for kunst, arkitektur og design. Jeg guider dig gennem perioder og stilarter. Giver overblik over genrer og udtryksformer. Fortæller historien om Mona Lisa, Skriget og andre berømte værker. Jeg introducerer til motiver og symboler, så du kan aktivere værkets dybere betydninger, og jeg indfører i formalanalyse, så du kan gå på opdagelse i værkets komposition, farver, linjer mm. og forstå dets virkning på dig samt din egen smag i kunst.
Oplevelser
med kunst, arkitektur og design
Kunstens take på: Kærlighed
Love, love, love… Romantisk kærlighed er et af menneskelivets – og kunstens - helt store temaer. Tilbage i antikken blev kærlighedsguden Amor betragtet som en bittersød figur, som med sine magiske kærlighedspile kunne forårsage såvel pladask forelskelse som knuste hjerter. At kærlighed kan tage form som ikke alene romantik og forelskelse, lidenskab og begær men også smerte og had ses også i kunsten. Vær med, når vi udfolder, hvordan kunstnere gennem tiden er gået til begrebet kærlighed. Vi skal fx se det første kys, det perfekte par og forbudt kærlighed taget op til kærlig behandling.
